97 velindrettede boligkvadratmeter i baghusets stueplan med egen indgang, privat terrasse og lysindfald fra 4 sider. En meget privat bolig.

Areal:97 m2 (stueplan)
Husleje:Kr. 13.286,- pr. mdr.
A conto:Kr. 600 pr. måned
Forudbetalt husleje:1 mdrs. husleje
Depositum: 2 mdrs. husleje

Vandværksvej 11B fylder hele underetagen i baghuset. Boligen har privat indgang til rummelig entré, badeværelse, stort spisekøkken med udgang til privat terrasse, stue, soveværelse og ekstra værelse.

Snedkerkøkkenet  er fra Køkkenskaberne, som er kendte for deres kompromisløse tilgang til materialer og designløsninger. Her er ingen forskel på ret og vrang – køkkenskufferne er ligeså smukke indeni som udenpå. Køkkenelementer i eg og bordplade i sort nanolaminat.  Hertil high performance hvidevarer fra Witt.

Badeværelset har ligesom entréen gulvvarme under de mørkegrå gulvfliser. Flisebeklædt brusebad med både hoved- og håndbruser. Glasdør – ingen klistrende forhæng. Free-rim toilet med indbygningscisterne og smukt vaskemøbel i eg fra Køkkenskaberne. Herover et stort rundt spejl, skåret af den lokale glarmester.

I resten af boligen har vores dygtige håndværkere lagt et smukt egetræsgulv i sildebensmønster. De har kopieret hovedbygningens  charmerende vindueskarme fra 1909 og opsat stuk og lister, der ligeledes understreger den tids historiske elegance. I soveværelset er der tilføjet indbyggede skabe fra gulv til loft, med god plads til tøj, sko, kufferter mv.